- Project Runeberg -  Bernadotte i Norden eller Norges adskillelse fra Danmark og forening med Sverig / Förste del /
136

Author: C. Th. Sørensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

sende ham gennem Sverig, men den svenske
Grænsekommando nægtede ham et Pas. Greven maatte
derfor atter som tidligere betro sig til en lille Baad, der
førte ham til Jylland. Han rejste derfra til
Kjøbenhavn, hvor Kongen var borte, men hvor Kollegierne
gik ham til Haande, og fik Kongens Samtykke og
Medvirkning. En dansk Mand, Kommandør Risbrigh
af Søetaten, kom nu til at lede det maritime ved
Transporten til Norge, medens to Kommissærer, en
norsk og en dansk, skulde staa Amtmændene bi med
Hensyn til Ind- og Udskibning. Wedel Jarlsberg blev
selv den norske og opholdt sig i Nørrejylland indtil
imod Vinteren, da han afløstes der af Herman
Løvenskjold og gik tilbage til Norge for atter at virke
som Chef for Provideringskommissionen, hvis andre
Medlemmer da vare to norske Mænd, Thomsen og
Heyerdahl.

Men disse af Wedel og Myndighederne i Danmark
vel udførte Foranstaltninger kunde ikke faa nogen stor
Virkning, uagtet der var Korn nok oplagt i Jyllands
nordlige Havne helt rundt. Thi den engelske Søstyrke
var stor og mægtig i dette Efteraar. Hvorvel den
spanske Opstand gav Englænderne meget at bestille
i Bæltet og ved Transporterne til Gøteborg og
derfra til Spanien, formindskedes deres Krydseres Tal
mellem Norge og Danmark ikke. Disses Optræden var
dette Aar mere nærgaaende end nogen anden Gang.
De tog saaledes de med Korn ladede Skibe i selve
de danske Havne, saaledes engang i Fladstrand
(Frederikshavn). Den bedste Hjælp paa denne Tid var
det Korn, som fra Archangel kom til Trondhjem.
Dette var Grunden til, at Tilstanden var bedst i det
nordlige Norge. I det sydlige viste Hungersnøden sig
virkelig i Efteraaret, og i Oktober, der var den Maaned,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 18:55:01 2016 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/bernainord/1/0150.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free