- Project Runeberg -  Bernadotte i Norden eller Norges adskillelse fra Danmark og forening med Sverig / Förste del /
155

Author: C. Th. Sørensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Verden Syd paa, saaledes en, der meldte, at Napoleon havde
forbudt Bernadotte at rømme Altona, beskæftigede
Kongen saa stærkt, at han i flere Dage lod
Overgangen være, hvad den var, og kun grundede paa, hvad
der kunde ligge til Grund for hin Befaling.

Men, hvorledes det nu end forholdt sig hermed —
ved den Afslutning, det store for Offentlighedens Øjne
foretagne Tilløb til en Overgang over Sundet fik,
erholdt Frederik VI’s Anseelse et uopretteligt Knæk,
ikke blot i Nordens andre Lande, men ogsaa i Rusland.
Især gjorde dog Ballonkrigen, som hele Foretagendet
endte med, ham til Skive for Svenskernes Spot.

Det forholdt sig dermed saaledes, at en Dyrker af
Aeronautiken, Kandidat Colding, som ved Store Bælt
havde været i Regeringens Tjeneste, havde udbedt sig
Tilladelse til at prøve, om Luftballoner kunde anvendes
i krigersk Øjemed som Bærere enten af eksplosive
Stoffer eller andet, f. Eks. Meddelelser. Colding blev
installeret paa Kronborg, og da han udbad sig noget
at sende, fik han af Kongens Kabinetssekretær en
Bunke Eksemplarer af et svensk Skrift af C. F.
Gyllembourg (oprindelig Ehrensvärd), hvilket med
overdrevne Lovord om Frederik VI anbefalede Nordens
Forening under hans Scepter. Kongen havde forud
sendt dette Skrift til Christian August, hvem han havde
anbefalet at sprede det i Sverig ogsaa fra Norge af.

En 3 à 4 Gange om Dagen oversendtes der Balloner
fra Kronborg bærende Eksemplarer af dette Skrift.
Deres Skæbne observeredes i Kikkert fra dansk Side.
De opfangedes paa den anden Side af Sundet af
Feltmarechal Tolls Soldater. Paa begge Sider af Sundet
indgaves der Rapporter om dette besynderlige
Bombardement, der endog gav Anledning til en
Brevveksling mellem Kongerne.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 18:55:01 2016 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/bernainord/1/0169.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free