- Project Runeberg -  Bernadotte i Norden eller Norges adskillelse fra Danmark og forening med Sverig / Förste del /
157

Author: C. Th. Sørensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

gennem den at komme ind under Kejser Napoleons
beskyttende, hjælpende Haand. Adlerkreutz, som i
politisk Henseende ikke holdt fast ved noget bestemt
Program, var ikke utilbøjelig dertil, hvis han blot
kunde undgaa Frederik VI og f. Eks. faa den unge
Christian Frederik i Stedet derfor, men ellers var der
ingen Stemning for denne Udvej.

Disse Forhandlinger og de omtalte militære
Forberedelser førte dog kun til stedse større Uenighed.
Borgerskabet, Embedsmændene og Ministeriet, som havde
Øren med i Raadslagningerne, vare imod, at
Krigsfolket stillede sig i Spidsen for Omvæltningen. De
ønskede intet Militærherredømme og vendte mere og
mere tilbage til den fra Borgernes Side tidligere
stillede Fordring, at det var Stænderne, der skulde
bestemme om Sverigs Fremtid. Vilde Kongen ikke
indkalde dem — nuvel, saa maatte han afsættes, men
hans mindreaarige Søn var der ingen Grund til at
fjerne, og en Formynderregering burde derfor, naar
Kongen var afsat, indkalde Stænderne og foretage det
nødvendige til Sverigs Redning.

Da de borgerlige Partier fik Overmagten i
Stockholm, og den bekendte H. Järta forpurrede de for
egenmægtige og brutale militære Anslag, endte det
hele i Stockholm i Opløsning, og der vilde rimeligvis
ikke være sket noget afgørende Skridt til et
Systemskifte i Sverig, dersom ikke Adlersparre i det vestlige,
oprørt over, hvad der berettedes fra Sjælland, havde
besluttet sig til at ofre sig for Rigets Velfærd.

Denne ihærdige Kæmper for Norges Tilslutning til
Sverig vilde ingen Ydmygelse af Sverig lige over for
Udlandet, intet Forbund med Rusland eller Frankrig,
ingen Union med Danmark, han vilde kun Norge og
Bibeholdelse af Alliancen med England. Hans Standpunkt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 18:55:01 2016 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/bernainord/1/0171.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free