Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
til Christinehamn, der var den første Marchstation paa
den lange Vej til Stockholm.
Ved Bortmarchen underrettede Revolutionshøvdingen
baade Posse, der kommanderede Brigaden mod Norge,
og Christian August om den värmlandske Afdelings
Opbrud og om Bevægelsens Maal. Han stolede paa,
hvad Christian August under de omtalte
Vaabenstilstandsforhandlinger gentagne Gange havde forsikret,
at han ikke vilde foretage sig noget i Anledning af
Bortdetacheringer, som kun havde revolutionære Maal.
Imidlertid indsatte han i sin Opstandsproklamation
følgende Trusel mod Christian August for det Tilfældes
Skyld, at han nu skulde være kommen paa andre
Tanker: „Hvis Fjenden paa den norske Grænse imod
al Sandsynlighed og givne Løfter benytter sig af vor
Bortmarch, skal han ved vor hurtige Tilbagekomst og
ved blodige Tab snart bemærke Forskellen paa en Krig,
der føres paa Grund af personligt Had mellem
Regenterne, og en Krig, der hidrører fra et troløst Brud paa
Nabovenskabet mellem selve Nationerne.”
For yderligere at indvirke paa Christian Augusts
Føjelighed tillod han sin Adjudant C. H. Anckarsvärd,
hvem han benyttede som Sendebud til Norge,
hemmeligt at betro Prinsen, at det var hans Hensigt, hvis
Foretagendet lykkedes, da at foreslaa ham til svensk
Tronfølger.
Dog fik Anckarsvärd ikke Lejlighed til at udrette
denne Del af sit Ærinde, thi Prinsen nægtede ham
Adgang til sig i Christiania, lod ham forblive hos
Staffeldt i Kongsvinger for der at oppebie de Svar,
han vilde give paa de Breve, han havde bragt.
Christian August blev pinligt berørt ved Ytringerne
om ham i Adlersparres Proklamation, fordi de lod
formode, at der var foregaaet andet og mere, end der var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
