- Project Runeberg -  Bernadotte i Norden eller Norges adskillelse fra Danmark og forening med Sverig / Förste del /
162

Author: C. Th. Sørensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ind paa Sverigs Redning. Men Programmet,
Manifestet indeholdt, vandt dog ikke alle Steder almindelig
Tilslutning. Det betonede efter manges Mening for
stærkt Fred og Frihed paa en Tid, hvor næsten
Halvdelen af Riget var erobret af fremmede Magter, og
store Angreb truede fra alle Sider. Vel indeholdt
Proklamationen, at ikke en Alen af Sverigs Jord
skulde overlades Fjenden. Men man havde ingen
overdreven Tillid til Vesthæren i den Retning, da man
mente, den mere havde Blikket fæstet paa Norge end
paa Finland. Noget af den Utilfredshed i Landet, som
— for en stor Del af Ubekendtskab med Planen af
1808 — havde givet sig et larmende Udtryk under
Felttoget mod Norge, kom atter til Orde, fordi man mente,
at Adlersparre ikke var den Mand, der i den
nærværende Krise skulde tage Kommandoen. Men nogen
egentlig Mislyd skabte disse spredte Mishagsytringer
ikke. De fleste trøstede sig med, at naar Opstanden
blot var begyndt, skulde de mest Berettigede og
Værdige nok gribe ind. Og derom indeholdt
Proklamationen ogsaa et fuldt tilfredsstillende og betryggende
Løfte. Den indeholdt nemlig følgende Ord: „Vi have
givet hinanden Haanden paa, at Rigets Fædre og
Lovgivere skulle nyde Frihed til under vore Vaabens
Beskyttelse at raadslaa og tage Beslutning om det
lidende og ødelagte Fædrelands Anliggender.”

Særlig i Stockholm vakte dette Løfte Tilfredshed.
Her vakte Budskabet om Adlersparres March den
alvorligste Opmærksomhed, der ytrede sig ved den
Maade, hvorpaa man Mand og Mand imellem næsten
hviskende og fortroligt drøftede, hvad der foretoges.
Man var ligesom bange for, at Kongen skulde faa
noget at vide derom og blive i Stand til at modsætte
sig den sig nærmende Frihedsskare. Selv de højeste

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 18:55:01 2016 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/bernainord/1/0176.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free