- Project Runeberg -  Bernadotte i Norden eller Norges adskillelse fra Danmark og forening med Sverig / Förste del /
173

Author: C. Th. Sørensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

nordiske Stater, gik over til at søge denne opnaaet
gennem Napoleon og det franske Parti i Sverig, og
Kaas, som var den, der skulde have organiseret
Gøtalandet, blev en lige saa ivrig Unionsven som de andre.

En nordisk Union blev det Maal, alle nu vilde
arbejde for. Paa Grund heraf kom man ogsaa i
Samklang med et privat Selskab eller Parti, om man vil
kalde det saa, der arbejdede for dette Formaal. Det
var et Samfund af Embedsmænd og Litterater, der for
Offentligheden kun fremtraadte som et skandinavisk
Litteraturselskab med Forbindelser i Sverig, hvor der i
Stockholm udgaves et Tidskrift eller en Tidende ligesom
i Kjøbenhavn. Dette Selskab, til hvilket ovennævnte
Deputerede Frederik Moltke var knyttet, kæmpede for
Nordens Sammenslutning af upolitiske, almindelige
Grunde, hentede fra deres fælles Sprog og Kultur.
Dette Selskab kom nu ogsaa med, og der opstod
saaledes en enig, alle Partier og Afskygninger omfattende
Stræben efter at benytte de Chancer, Tronskiftet i
Sverig frembød til at opnaa en nordisk Union.

Nu var det jo imidlertid saa, at Kongen var borte
og borte uden Følge hverken af Udenrigsminister eller
blot Generaladjudant Bülow. Uden ham kunde det
politiske Program og Krigstilstanden mod Sverig ikke ændres.
Kongen havde før sin Afrejse fra Hovedstaden paalagt
sin Stedfortræder, Prins Frederik af Hessen, paa det
strengeste at overholde Afspærringen mellem Skaane og
Sjælland. Der kunde ingen Dansk gaa over til Sverig
og ingen Svensk til Sjælland. Derved kunde selv
officielle Sendebud fra Sverig ikke komme længere end
til Helsingborg. Derfra maatte de søge Tilladelse hos
Prins Frederik af Hessen til at rejse videre, men
Prinsen turde ikke bevilge en saadan; han maatte sende
Andragendet til Kongen i Kiel.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:51:17 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bernainord/1/0187.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free