- Project Runeberg -  Bernadotte i Norden eller Norges adskillelse fra Danmark og forening med Sverig / Förste del /
182

Author: C. Th. Sørensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

efter hans Tro, i Stockholm og virkede for en Fred
mellem Rusland og Sverig, ja han havde endog det
Indtryk, at Kabinettet i St. Petersborg i det hele
arbejdede paa at faa Prinsen af Oldenburg valgt til
svensk Tronfølger.

Frederik VI gik saaledes ind paa, at der arbejdedes
for hans Valg til Konge i Sverig. Men det maa dog
siges straks her, at det ikke var med stor Lyst, at
han gik ind paa sine Statsmænds Ønske. Han tørstede
aldeles ikke efter svensk Land. Egentlig talt foretrak
han vist, at inden for Nordens Grænser alt blev ved
det gamle. Han var tilfreds med sit Monarki, som det
var, og som han kendte det ud og ind, fordi han med
dagligt Slid lige fra sin Ungdom havde arbejdet i dets
Administration. Han yndede dets Organisation og den
Tredeling, der holdt det i Ligevægt. Ønskede han
undertiden Landudvidelse, gik hans Tanker nu som
senere mod Syden. Det var, fordi han ikke troede, at
Hertugdømmerne kunde blive ved Monarkiet, hvis ikke
den sydligste af Monarkiets tre Dele fik en mere
betydningsfuld Stilling ved Elbens Munding.

Svenskerne kunde han ikke lide. Han gengældte
ærligt, med sit Hjertes fulde Oprigtighed, den Antipati,
de nærede mod ham. Han kaldte dem selvraadige og
uregerlige og mente, de i kulturel Henseende stod
tilbage for Nordmændene og de Danske. Heller ikke
mente han, at deres Land i Værdi, som Led i en
Statsforbindelse, kunde maale sig med Norge, der dannede
Grundlaget for Monarkiets maritime Magtstilling.[1]

Skulde han have svensk Land, foretrak han at faa
den med Rusland aftalte vestre Del af Sverig,


[1] Hvad der her og i det foregaaende siges om Frederik VI’s
Meninger og Opfattelser kan belægges med Ord, udtalte
af ham selv i de efterladte Brevsamlinger.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:51:17 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bernainord/1/0196.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free