- Project Runeberg -  Bernadotte i Norden eller Norges adskillelse fra Danmark og forening med Sverig / Förste del /
203

Author: C. Th. Sørensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Men værre var dog næsten, hvad der kom fra
Kjøbenhavn angaaende Christian Augusts Forhold til
Tronfølgervalget. Kongen lod stadig melde, at Prinsen
ikke laante Øre til den svenske Proposition, og da han
var bleven valgt, meldtes det, at han havde afslaaet
Tilbudet, og at Kongen til Belønning havde udnævnt
ham til Feltmarechal og Statholder i Norge. Men
samtidigt fik den russiske Regering at vide fra Sverig,
at Prinsen havde erklæret sig beredt til at modtage
Valget, saa snart Freden var sluttet.

Hvis disse Meldinger fra Kjøbenhavn ikke vare
beregnede paa at føre Rusland bag Lyset, røbede de, at
Frederik VI ikke havde Magt over Norge eller over sin
Statholder der. Og i den Anledning hæftede Kabinettet sin
Opmærksomhed paa en lille Tildragelse, der fortaltes i
Sverig og derfra kom til den russiske Regerings
Kundskab, nemlig den, at Trønderne havde nægtet
Lydighed, da deres Officerer vilde føre dem ind i Sverig.
Den russiske Regering udbad sig den kjøbenhavnske
Regerings Erklæring om denne Sag og fik ogsaa
Forklaringen. Det var ikke af Sympati for Sverig, at
Lydighed var nægtet. Det var overhovedet kun nogle
enkelte, som ikke vilde over Grænsen, og det var nogle
i det lille Korps indlemmede Landevæmsfolk, som
ifølge et bestaaende Reskript af 1741 kun maatte
bruges i Landet selv. Da de ved Magt vare førte
over Grænsen, fulgte de Trop med de andre, saa deres
Opførsel ved Grænsen kun var at betragte som en
ikke umotiveret Protest, de havde nedlagt. I St.
Petersborg lagde man i Forklaringen kun Mærke til, at
Faktum ikke benægtedes, saa man antog, det forholdt sig,
som Svenskerne sagde.

Den russiske Regering kom til at overveje, om
Czarriget egentlig kunde være tjent med en saa svag og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:51:17 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bernainord/1/0217.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free