- Project Runeberg -  Bernadotte i Norden eller Norges adskillelse fra Danmark og forening med Sverig / Förste del /
208

Author: C. Th. Sørensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Feltmarechal Christian August var ganske kommen
ud af Kongens Ledebaand. Han benyttede den
Stilling som Statholder, Kongen havde givet ham, til at
gennemføre, hvad Kongens Interesse, hans egen Ære
og Norges Tarv bød ham. Før han rejste til Sverig,
vilde han ikke blot vide Norges Forbindelse med
Danmark sikret, men ogsaa Riget sat i en saadan Stilling,
at de svenske Revolutionære ikke havde nogen
Nødstilstand i Norge at operere med.

Det første, han lagde an paa, var at faa Adlersparres
Korps fjernet fra Norges Grænser. Adlersparre havde
efter sin Tilbagevenden paa Foranledning udladt sig
med, at et eneste naadigt Ord fra Prinsen om, at
Sverig intet risikerede fra hans Side, vilde være
tilstrækkeligt til at skikke Soldaterne i Vesthæren til
deres Hjem. Prinsen mindede Adlersparre om dette
Ord eller lod det gøre; thi selv vilde han før Freden
ikke modtage nogen af de svenske Regeringsmænd
eller Emissærer. Derefter sluttedes der en
Vaabenstilstand i Magnor den 14. September, hvortil Prinsen
udbad sig Kongens Samtykke. Kongen gik selvfølgelig
ind paa alt, hvad Prinsen forlangte i denne Tid, men
ønskede dog Stilstanden begrænset ved en 4 à 5 Ugers
Opsigelsesfrist. Vaabenstilstanden blev ogsaa redigeret
i Overensstemmelse hermed, men de Kommanderende
paa begge Sider af Grænsen forpligtede sig samtidigt til
at hjempermittere alle deres Tropper med Undtagelse
af, hvad der behøvedes til enkelte nødvendige
Grænsevagter, og der blev fastsat et neutralt Bælte langs
Grænsen, omfattende baade en Strimmel svensk og en
lignende Strimmel norsk Land, paa hvilket ingen
Troppesamlinger maatte finde Sted.

Da Christian August havde iværksat dette, opløste han
sin Krigshær, lod Afdelingerne gaa til Garnisonerne og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:51:17 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bernainord/1/0222.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free