- Project Runeberg -  Bernadotte i Norden eller Norges adskillelse fra Danmark og forening med Sverig / Förste del /
241

Author: C. Th. Sørensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Tindende Væsen. Ikke desto mindre endte Mødet
med, at Grimoard spurgte Løjtnanten, om han havde
Lyst til at hilse paa Bernadotte, idet han saa godt
kunde skaffe ham Adgang. Dette Tilbud blev
modtaget og det fornødne aftalt for den følgende Dag,
den 26. Juni.

For Bernadotte var det aftalte imidlertid en Kilde
til stor Tilfredshed og til store Forsætter. Han vidste,
at der var Folk i Sverig, det være nu faa eller flere,
som vare vel stemte for ham, og at Mømer var en af
dem. Mere behøvede han ikke for at grunde en
Valg-kandidatur og begynde en Valgagitation i stor Stil.
Hvad han nu satte i Scene, var et Mesterstykke af
højt udviklet Intrigekunst.

Det var ham den mindste Kunst under Samtalen
den 25. Juni at fastholde Løjtnanten i den Rolle, han
ønskede, han skulde spille. Mørner begyndte med at
sige, der var mange Folk i Sverig, der ønskede
Fyrstens Valg, og at han var en af dem. Han var altsaa
disse Folks naturlige Repræsentant lige over for
Fyrsten. Fyrsten drøftede den fælles Sag med
Løjtnanten, spurgte, hvorledes Sagen stod i Sverig lige
over for Kongen og Rigsdagen, og forklarede, hvad
der burde gøres for den i Sverig. Der burde siges til
det svenske Folk, at der ingen Vanskeligheder var
for Fyrstens Overgang til den lutherske
Trosbekendelse, og at han satte saa stor en Pris paa det
svenske Folks Agtelse, at han vilde føle sig smigret,
om end kun nogle faa Stemmer bleve afgivne for ham
paa Rigsdagen. Efter at have talt en Times Tid med
Løjtnanten bød han ham Farvel med de Ord, at
han skulde tale med Kejseren om Sagen.

Disse Ord gav Mørner en Del at tænke paa, da han
efter Mødet begav sig til Signeul for at gøre Rede

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:51:17 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bernainord/1/0255.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free