- Project Runeberg -  Bernadotte i Norden eller Norges adskillelse fra Danmark og forening med Sverig / Förste del /
272

Author: C. Th. Sørensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

efter Napoleons Mening upaatvivlelig den at blive
knust af den kejserlige Vælde.

Kejseren tillod da sin Marechal at rejse, befriede
ham fra hans Lensfyrstendømme Pontecorvo og fra
nogle Godser i Polen, han havde faaet i Dotation.
Paa disse gav han Bernadotte ved Afrejsen en Million
frcs. i Forskud, da de skulde tilbagekøbes af Frankrig.
Der stilledes ham ogsaa Bibeholdelse af hans andre
Indtægter i Udsigt; men den endelige Ordning af hele
denne Sag opsattes, vel ogsaa af den Grund, at Kejseren
først vilde se, hvorledes han optraadte i Sverig.

Foruden de her omtalte almindelig bekendte
Bevæggrunde for Kejseren til ikke at tage sin Tilladelse
tilbage, var der en, der mere end nogen anden
bort-ryddede hans Betænkeligheder. Det var den, at
Bernadotte var træt og ked af Krig, og at han kun
vilde til Sverig for i dette IJeme Land, som Napoleon
ingen Brug havde for, at søge sig en fredelig Eksistens
efter Ønske. Dette, havde han forsikret Kejseren,
var hans eneste Motiv til at modtage det smigrende
Kald, der var aabnet for ham, og det var uden Tvivl
Sandhed, hvad han her havde sagt. Han var virkelig
træt af Krig, betonede det i de Karakteristiker, hans
Agenter havde udspredt om ham i Sverig1), og
bekendte det ved alle offentlige Udtalelser efter sit Valg.
Han længtes efter at komme til at regere i Fred i et
Monarki efter sit Ønske. Men hvad der vinkede ham
i Norden, var ikke det historiske Sverig — han havde
hverken Lyst til Finland eller Pommern —; han vilde
have Norge med, men heller ikke det historiske Norge;
thi han brød sig ikke om dets Bilande; han vilde

J) Se f. Eks. Adlersparre 1809 og 10. III, 153.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:51:17 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bernainord/1/0286.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free