- Project Runeberg -  Bernadotte i Norden eller Norges adskillelse fra Danmark og forening med Sverig / Anden del /
4

Author: C. Th. Sørensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

dels ved norske Skibe, og Danmark fik saaledes flere
Gange Lejlighed til at berige den franske Statskasse
paa den anførte Maade. Foruden ved Tolden tjente
Kejseren nu ogsaa paa Varerne selv; thi de købtes af
ham. I Hamburg ophobedes saa store Oplag af
Kolonialvarer, at Kejseren, som vi skulle faa at se, kunde
tilbyde Sverig for 20 Millioner af disse Varer.

Da Bernadotte under sin Rejse forbavsede Verden
ved sine hensynsløse Udtalelser om det Napoleonske
System, der offentliggjordes i engelske, tyske og andre
Blade, og da snart efter lige saa opsigtvækkende Rygter
kom om Tilnærmelser mellem ham og England og
Rusland, blev Kejseren vred og satte forøget Kraft paa
Gennemførelsen af sit System. Forholdene bleve da
helt uhyggelige ved det nordeuropæiske Fastlands Kyster
og i Østersøen. Alle de smaa Kyststater lige til Danzig,
hvor Kejseren havde en fransk Garnison, som ogsaa
Kongeriget Preussen, nødtes til at lukke deres Havne
for amerikanske Skibe og underkaste sig Frankrigs
Kontrol, der bestod i Advarsler og derpaa følgende
franske Toldsoldater, som rykkede ind for at sætte alt
i Orden, naar Advarslen ikke hjalp.

Ingen Stat havde vanskeligere Vilkaar paa den
Tid end Danmark. De amerikanske Skibe kom i Flaader
under engelsk Konvoy til Store Bælt. Der laa de, til
der var kommen saa mange, at de kunde samles i en
stor Konvoy paa indtil 600 Skibe eller flere, hvorpaa
de sejlede ind i Østersøen, hvor de, lig Prangere i
Land, sejlede rundt og tilbød deres Ladninger ved alle
Kyster. Disse Flaader maatte Danmark betragte som
fjendtlige; dets Kapere gjorde i Forening med franske
Jagt paa dem, men i Vintertiden, naar Englænderne
vare borte, og danske Kapere havde et vider©
Virkefelt end om Sommeren, fordrede Sverig, at Danmark

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:51:36 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bernainord/2/0014.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free