- Project Runeberg -  Bernadotte i Norden eller Norges adskillelse fra Danmark og forening med Sverig / Anden del /
19

Author: C. Th. Sørensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

adjutant og Statsraad Adlerkreutz ved sin Side fra nu
af helligede en saa stor Del af sine Kræfter. Dette skete
paa samme Tid, den store engelske Østersøflaade under
Admiral Saumarez kom til Gøteborg for at genindtage
sine sædvanlige Sommerpositioner i de nordiske
Farvande med Blokade særlig af Sjælland o. s. v.
Selvfølgelig satte Almenheden det stærke krigerske Liv,
som nu rørte sig langs Kysten, i Forbindelse med
Englændernes Ankomst. Særlig ved Gøteborg, hvor
Kronprinsen betydelig forøgede den hidtidige Styrke, dels
fordi han ikke i Virkeligheden vidste, paa hvad Fod
han stod med England, dels fordi han gerne vilde have
flere Tropper i Nærheden af Norge, blev Tilstanden en
helt krigersk. En Kystpostering har jo sine Maal,
selvskrevne ifølge Sagens Natur og Tjenstforskrifteme.
Der anlægges Kystskanser, og man bereder sig paa at
kunne modstaa en Landgang. Det militære Liv ved
Gøteborg antog et saadant Sving, at der var ved at
opstaa Panik i Handelsstaden.

I Virkeligheden var Englands Regering for klog til
at opgive sin fordelagtige Forbindelse med Sverig for
saa lidt som nogle Toldafgifter ved Carlshamn og nogle
fjendtlige Demonstrationer hist og her ved Kysterne.
Admiral Saumarez erklærede til Landshøvding Rosen
eller dennes Tillidsmænd, at der ikke var indtraadt
nogen Forandring i Englands Forhold til Sverig.
England kunde blot ikke, som i Efteraaret ønsket af Sverig,
love det Penge og krigersk Hjælp til Norges
Erobring direkte. Dette vilde Parlamentet, som saa
Regeringen saa strengt paa Fingrene, næppe billige under
de nærværende Omstændigheder, da England ikke for
Øjeblikket havde nogen egentlig Opgave i Norge. En
anden Sag var det, naar Sverig vilde udføre sit
Angreb paa Sjælland. Der havde England en krigersk

2*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:51:36 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bernainord/2/0029.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free