- Project Runeberg -  Bernadotte i Norden eller Norges adskillelse fra Danmark og forening med Sverig / Anden del /
41

Author: C. Th. Sørensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

den. Han lod Sagerae i Stralsund gaa sin Gang under
idelige Sammenstød mellem Franske og Svenske til
næste Maaned, da han tog Skeen i en anden Haand
og bestemte sig til at optage Sagen mod Sverig med
Alvor og Kraft.

Hvervet blev overdraget Gesandten Alquier, som
ikke tog det med Lempe, men med al den
Hensynsløshed og Ligefremhed, som hørte til hans Natur.
Han havde flere skarpe Samtaler med Carl Johan og
med Engeström, fordrede denne jernet fra sin Post,
fordi han var den egentlige Leder af Sverigs
hemmelige Forbindelse med England, og han kom til sidst i
en saadan Konflikt med den svenske Udenrigsminister,
at Forholdet mellem dem blev ganske umuligt. Men
værre end det var dog et Sammenstød, der fandt Sted
under en Samtale paa Drottningholm med Carl Johan
noget senere, den 16. August, og som førte til en
Krise af den aller alvorligste Natur.

Hvad der var Alquiers egentlige Hverv ved denne
Lejlighed, ved man næppe, men hvad der opbragte
Carl Johan, saaledes at han blev syg deraf, kan man
slutte sig til, naar man hører, at Alquier bebrejdede
Prinsen, at han havde solgt de Kolonialvarer, som
vare ham overladte af Kejseren, og købt Korn for
dem, som han havde sendt til Sverig i Anledning af
Dyrtiden der. Alquier paastod, at Kolonialvarernes
Yærdi skulde være gaaet ind i Kejserens Kasse, som
Meningen jo ogsaa i Virkeligheden havde været1).

Paa den Tid, Forholdet mellem Sverig og Napoleon
saaledes strammedes, fik Regeringen i Kjøbenhavn
baade fra officiel Side i Paris og fra St. Petersborg
Meddelelse om, at en fransk Hær skulde rykke ind i

’) Schinkels minnen VI, 92.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:51:36 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bernainord/2/0051.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free