- Project Runeberg -  Bernadotte i Norden eller Norges adskillelse fra Danmark og forening med Sverig / Anden del /
64

Author: C. Th. Sørensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

forelaa saadanne vægtige Grunde, som efter Lovene
ansaas for nødvendige til Rigsdagens Forlæggelse.

Men Carl Johan vilde have Rigsdagen bort fra
Hovedstaden, hen til et Sted, hvor han bedre kande
faa den i sin Magt. Thi nu blev det ikke blot
Værnepligten, Tilvejebringelse af Statsmidler, Forandringer
i Regeringssættet og saadant, men Sverigs hele
politiske System, som skulde forelægges Rigsdagen til
Afgørelse.

Den Tid var nu kommen, da den italienske Hær
overraskede Europa ved fra Alpernes Top at skride
ned til Tyrols Dale, paa samme Tid som vældige
Troppemasser fra Spanien og Frankrig drog mod
Rhinen for at overskride den. Med andre Ord: Den store,
kombinerede Opmarche, der i Løbet af nogle Maaneder
skulde føre en halv Million Soldater til Ruslands
Grænse, var begyndt. De Tropper, der havde staaet
ved Rhinen og i Holland og Westphalen, drog ad
Elben til, de ved Elben ad Oder til osv. I Marts
Maaned forlod Davouts sidste Tropper ved Elben
deres Kantonnementer der, og derefter blev General
Carra St. Cyr foreløbig Befalingsmand i
Departementerne ved Weserens og Elbens Munding, det vil sige:
32. Armedivision.

Da den mellem Danmark og Frankrig den 7. Marts
i Paris sluttede hemmelige Konvention ikke kom til
Kjøbenhavn før sent i Maaneden, kunde den Division,
Danmark skulde stille, ikke oprettes før den 1. April.
Men den Dag oprettedes den under Navnet „den
bevægelige (o: mobile) Divisionu og kom til at bestaa af
.holstenske og slesvigske Tropper, som i Forening med
nogle fra Fyn og Jylland samledes i Holsten og
Slesvig i Krigsformation og i Krigsstyrke, om end
Afdelingerne fra Hertugdømmerne, hvor det paa nogen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:51:36 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bernainord/2/0074.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free