Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
at forene sig med det russiske Korps, som gik mod
Sachsen. Men Hovedet paa Sømmet slog dog et Brev
fra Czaren selv, som Prinsen fik lige før sin Afrejse.
I dette omtalte Czaren ikke Danmark som fjendtligt,
ud-tiykte tværtimod sin Glæde over den forestaaende Fred
med Danmark og den Tilfredsstillelse, han følte ved
at skulle stride ved Kronprinsens Side mod de Franske
i Tyskland. Som om der nogen Sinde havde været
Tale om saadant under Forhold som de nuværende.
Det havde tværtimod altid været forudsat, at Carl Johan
skulde optræde selvstændigt paa egen Skueplads ved
Hamburg. Denne Svigten af alle Aftaler bragte hans
Sind ud af Ligevægt, og hans sorte Humør formildedes
ikke ved de Meldinger om Stemningen i Sverig, der
indløb. Der var Modstand og Uorden ved
Rekrut-udskrivningen, Misfornøjelse i alle Klasser, høje og
lave, og Gæring i Skaane, saa foruroligende, at Otto
Mömer paa ny maatte sendes derned for at udfinde
Ophavsmændene, til hvilke Prinsen mente, at Tollen,
som Feltmarechallen kaldtes, hørte. Det var dog ikke
Meningen, som mange antog, at Svenskerne skulde bløde
for Russerne dernede. Ingen skulde faa Carl Johan
til at lade Svenske ofre Livet for fremmede Interesser.
I den Henseende gav han Engestrøm paa dennes
Foranledning et beroligende Ord. „Jeg kan ikke stole
paa de fremmede Magter,u sagde han, „naar jeg ikke
befinder mig i Spidsen for en egen Hær. Den udgør
min eneste virkelige Styrke. Satte jeg den over Styr,
blev baade Sverig og jeg forraadte af vore
Forbunds-fæller.tt *)
*) Tegners „Essenu II, 206.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
