- Project Runeberg -  Bernadotte i Norden eller Norges adskillelse fra Danmark og forening med Sverig / Anden del /
191

Author: C. Th. Sørensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

givet sig til disse, blot fordi der var kommet en Ordre
dertil fra Kjøbenhavn? Dette var utænkeligt. Hvis
Norge ikke vilde bøje sig for Sverig, kunde Kongen
ikke tvinge det dertil. Norges Skæbne berørtes
hverken retligt eller faktisk af, hvad der mod dets Villie
afgjordes i Danmark.

Det var herpaa, at de Overvejelser vare grundede,
som Tidsomstændighederne fremkaldte. Nogle mente,
at en Uafhængighedserklæring fra norsk Side vilde
gøre Situationen klar og være til Fordel for begge
Riger. Andre omgikkes med den Tanke, at man, naar
Norge havde erholdt den Selvstændighed fuldtud, som
tilkom det i Monarkiet, maatte kunne drage Fordel af,
at Carl Johan havde bygget sin Angrebsplan paa fejle
Forudsætninger. Kongen maatte jo nemlig i
Angrebs-øjeblikket kunne gaa ind paa alle Koalitionens
Fordringer. Og vandt han derved en Stilling i Koalitionen,
maatte han, naar man blot i nogen Grad kunde regne
paa Europas Sympati eller Retfærdighedsfølelse, kunne
gavne Norge bedre end ved at lade Danmark forbløde
i en Kamp, af hvis Udfald Norges Skæbne dog ikke
var afhængig.

At Christian Frederik havde talt med Kongen om
disse Ting, der beskæftigede saa mange af Monarkiets
højere Personligheder, er ganske utvivlsomt. Han havde
navnlig gjort det hos Dronningen, hvor Kongen om
Aftenen plejede at tage sin The. Om Dagen, paa
Kontoret, hvor Kongen mellem sine Adjudanter var
overvældet af det uhyre Ekspeditionsarbejde, var han
altid tjenstlig, mut og kort, ønskede alt skriftligt.
Christian Frederik har givet Kongen mange skriftlige
Betænkninger og Forslag med Hensyn til Norge. Han
har f. Eks. en Gang udviklet Nytten af en konstitutio-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:51:36 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bernainord/2/0201.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free