- Project Runeberg -  Bernadotte i Norden eller Norges adskillelse fra Danmark og forening med Sverig / Anden del /
221

Author: C. Th. Sørensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

at anvende al sin Flid paa at faa Fjendtlighederne til
Søs standsede saa hurtig som muligt.

Alt var nu lutter Tilfredshed i Kjøbenhavn. Kongen
satte i den Grad Lid til Østerrigernes Forsikringer
om, at alt var klappet og klart, at han lod Landgreve
Carl af Hessen contramandere nogle Troppeindkaldelser,
som han med prisværdig Konduite egenmægtig havde
befalet i Slesvig og Jylland, dengang han fik
Kundskab om, at et Tilbagetog af Prinsen af Hessens Korps
stod for Døren. Ja Kongen gik saa vidt, at han
standsede hele Provideringen paa Norge, der var i
god Gang, fordi han var vis paa, at der vilde komme
Fred paa Havet, og regelmæssig Handel og Søfart
atter skulde begynde.

Nogle Dage efter Foulons Afrejse kom der Bud om,
at Wallmoden var begyndt at rykke ind i det sydlige
Holsten, men det foruroligede ikke nogen; det var jo
tydeligt, at Foulon ikke kunde være kommen derned
endnu. Bombelles forsikrede, at de Grænsestrækninger,
som muligvis kunde blive okkuperede inden Foulons
Ankomst, vilde blive rømmede, saa snart Brevet til
Wallmoden var kommet ham i Hænde. Han skrev
dog for Forsigtigheds Skyld et nyt Brev til den
østerrigske General, hvilket besørgedes til Holsten af en
dansk Kurer. Frederik VI tilbagekaldte dog — ogsaa
af Forsigtighed — sin Ordre til Landgreve Carl om
Standsningen af Troppeindkaldelserne.

Nogle Dage gik der igen, uden at man — mærkeligt
nok — hørte noget fra Holsten. Men saa kom der
pludselig Melding om, at Foulon var kommen til
Wallmodens Forposter, og at den der kommanderende
General Dømberg havde anerkendt Vaabenstilstanden
og straks trukket sine Forposter ind. Rosenkrantz

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:51:36 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bernainord/2/0231.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free