Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2 KIELERFBEDEN I STOCKHOLM
Kongen og den fraværende Kronprins, og Takken, som
tilsendtes den sidste, motiveredes ved, at han ved sit
lysende Snille og ved Deltagelse i den almindelige
Krig havde tilvejebragt en saa længe ønsket Udvidelse
af Sverigs naturlige Grænser. I samme Statsraad blev
der givet til Kende, at Kongen havde befalet den
norske Løve optagen i Rigsvaabenet, og at han
fremtidig vilde bruge Titlen: Sverigs, Norges, de Venders
og Gothers Konge.
Den samme Hurtighed viste Regeringen ikke med
Hensyn til selve Okkupationen af det Land, den alt
havde indlemmet i det svenske Dominium. Men heri
havde for en stor Del Istilstanden Skyld, da den
hindrede en hurtig Ankomst af Meddelelserne fra Kiel.
Carl Johans Dispositioner yndedes dog ikke.
Engestrøm havde meget at indvende mod den Platenske
Komité i Gøteborg. Han foreslog, at Regeringen i
Stockholm tog Norges Erhvervelse og Organisation i
sin Haand og blev den eneste Myndighed, hos hvem
Generalguvernør Essen hentede politiske og
administrative Ordrer. Paa Grund heraf underkastedes de
Dispositioner, Wirsén bragte, en indgaaende Drøftelse,
og først Maanedsdagen efter Freden i Kiel, i alt Fald
først den 13. Februar, vare de Proklamationer,
Instrukser og Befalinger færdige, som angik Norges
Be-siddelsestagelse.
Denne Sendrægtighed fra den Stockholmske
Regerings Side var Regeringen i Danmark overmaade
be-lejlig; thi der var intet, man i Danmark frygtede mere,
end at Fjendtlighederne méllem Sverig og Norge
skulde begynde, før Danmark var kommen i
nogenlunde Orden med sin nye Stilling i Koalitionen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
