- Project Runeberg -  Bernadotte i Norden eller Norges adskillelse fra Danmark og forening med Sverig / Tredie del /
13

Author: C. Th. Sørensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

foreløbig var tagen, blev Trondhjemsrejsen betegnet
som en passende agitatorisk Indledning og Forberedelse
til Tronbestigelsen. Carsten Anker vilde under denne
Rejse have staaet ved Prinsens Side, men opgav dog
senere denne Ledsagelse. Derimod havde Prinsen sin
Statssekretær, Etatsraad Holten, og nogle underordnede
Personligheder med sig. Rejsen, der mest foretoges i
en Slæde-Kortége, blev til et Triumftog. Alle Steder
hyldedes Prinsen som Norges Styrer med patriotiske
Taler og Sange, og fra Omegnen ilede overalt
Landboerne sammen ved Stationerne for at høre
Prinsens opildnende Ord om Norges Villie til at hævde sin
Nationalitet og Selvstændighed. I Trondhjem holdt
han sit Indtog den 5. Februar og vandt straks
Befolkningen for sig ved sin Personlighed og sine Taler;
men her mødte han dog en Stemning, der bragte lidt
Usikkerhed ind i hans Planer. Han havde hidtil
næsten blot tænkt paa sin Tronbestigelse og om
Næt-terne udarbejdet sine Proklamationer, Ministerlister og
Erklæringer til fremmede Hoffer og til Sverig. Her
mødte han en af Byskriver Carl Falsen udarbejdet og af
et halvt Hundrede Trøndere undertegnet Adresse, der
bad ham om at tillade Nationen ved Deputerede af
alle Stænder at sammentræde i en Kongres for selv at
lægge Grundvolden til Rigets Konstitution for
Fremtiden. Han blev opmærksom paa, at det maaske var
nødvendigt straks ved Tronbestigelsen at tilsikre
Nord-mændene den frie Forfatning, som han til visse var
bestemt paa at give Norge, men som han hidtil ikke
havde betragtet som det først fornødne. Hans
Eftertanke vaktes yderligere, da Biskop Bugge, med hvem
han talte om Sagen og om den Forfatning, Norge
skulde have, opkastede Tvivl om, hvorvidt Arve-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:51:54 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bernainord/3/0023.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free