- Project Runeberg -  Bernadotte i Norden eller Norges adskillelse fra Danmark og forening med Sverig / Tredie del /
49

Author: C. Th. Sørensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

rigtig Underretning om de Allieredes Indtog Dagen
efter ved Kurerer, der kom til de ved hans
Hovedkvarter værende Gesandter, men hvad han erfarede
om de foregaaede Ting af sin Stab og af den Bunke
Breve til ham, der vare ophobede efter den 26. Marts,
den Dag, han var rejst, og fra hvilken Dag man ikke
havde vidst, hvor han opholdt sig, var nok til at
hensætte ham i det sorteste Humør. Der var Breve fra
Sverig, højst fortvivlede over den Indflydelse,
Christian Frederiks Opstand havde paa Stemningen i Sverig,
og der var Breve fra Paris om Napoleons Afsættelse
og om den Længsel, Senatet, eller en Del af det,
men den talrigste, havde efter at se ham.

Carl Johan var et Bytte for de pinligste Kvaler.
Han følte, han ikke kunde forblive i den daadløse
Af-sondrethed, hvori han var geraadet. Men hvad skulde
han gøre? Den 6. tog han pludselig sin Beslutning.
Han vilde drage til Paris med sine Svenskere og saa
mange franske Tropper, han kunde samle. Det var
den gamle Plan, der saa længe havde gæret i hans
Hoved, men som han ikke havde haft Mod til at sætte
i Værk, saa længe Napoleon var fremme, som han nu
i sin Fortvivlelse besluttede at overraske Verden med.
Han lod Carl Løvenhjelm i det russiske Hovedkvarter
melde Czaren, hvad han bestemte sig for, underrettede
sine Venner i Paris om, at nu kom han, og udsendte
nu for Alvor Opfordringer, Breve og Opraab til alle
Sider for at bevæge militære Afdelinger til at støde
til ham og Befolkningen i Nordfrankrig til at samle
sig under Vaaben. Blandt de franske Førere, han
henvendte sig til, var den berømte Carnot, der var
Kommandant i Antwerpen. Han opfordrede denne til at
overgive Fæstningen og følge med til Paris, hvad

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:51:54 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bernainord/3/0059.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free