- Project Runeberg -  Bernadotte i Norden eller Norges adskillelse fra Danmark og forening med Sverig / Tredie del /
93

Author: C. Th. Sørensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

han som Ghef for det asiatiske Kompagni før Aaret
1807 var kommen i Gæld til engelske Huse. Men de
Penge, han skyldte, var han bleven nødt til at
indbetale i den kongelige Kasse i Kjøbenhavn, fordi Kong
Frederik, som vi erindre, ved Krigserklæringen 1807,
havde forbudt sine Undersaatter at betale deres Gæld til
Englændere, men i Stedet for befalet dem at indbetale
den i den kgl. Kasse. Hans Arrestation varede
imidlertid ikke længe. Han stillede Kaution for sin
Tilstedeværelse i London, og Sagen blev ham maaske derved
endog til nogen Fordel. Thi Carsten Anker var nu
ved sin Ære forpligtet til at blive i London, hvis han
ikke vilde svigte sine Kautionister, og den engelske
Regering, som lige fra hans Ankomst havde bedet ham
om at rejse bort saa snart som muligt, maatte nu,
hvis den vilde være ham kvit, gribe til strengere
Midler end blot mundtlige Raad og Opfordringer. Men
derved var Regeringen dog betænkelig.

Nu i Slutningen af April steg nemlig Stemningen i
England for Norge meget betydelig, eftersom
Regeringen da havde besluttet Norges Blokering og
Kundgørelse derom var offentliggjort. Utilfredsheden
dermed var saa almindelig, at Oppositionen i Parlamentet
endog ansaa Tiden bekvem for et Stormløb mod
Ministeriet paa Grund af dets Politik paa Norge. Carsten
Anker kom derved i Forbindelse med Oppositionens
Koryfæer, ikke blot dem i Parlamentet, men de langt
flere, som fandtes uden for Parlamentet i alle højere
Samfundsklasser op til Hertugen af Gloucester og
Prinsregentens Brødre. Det parlamentariske Felttog,
som fandt Sted i Maj Maaned, dannede en ypperlig
Piedestal for Carsten Ankers Stilling og Opgave i
England.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:51:54 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bernainord/3/0103.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free