- Project Runeberg -  Bernadotte i Norden eller Norges adskillelse fra Danmark og forening med Sverig / Tredie del /
95

Author: C. Th. Sørensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

brit&nnien inden Unionen. I et flere Timers
fængslende Foredrag udviklede Lorden disse Tanker videre
og kom særligt ind paa en udtømmende Skildring af
Norges statsretslige Stilling i Norden, som Lorden
meddelte, at han havde faaet oplyst af den Afsending
fra Norge, som nu opholdt sig i London, og nu vilde
bringe til almindelig Kundskab.

Mange fremragende Statsmænd talte i Lord Grreys
Aand, i Overhuset Lord Grenville, i Underhuset, hvor
Mr. C. W. Wynn stillede Forslaget, Sir James
Macintosh, Lord John Russel og andre. Paa Regeringens
Vegne talte i Overhuset særlig Lord Liverpool og i
Underhuset Canning. De holdt den svenske Opfattelse
af Norges Stilling frem som den, der hidtil havde
været den almindelige i Europa, benægtede ikke
Muligheden af, at den ikke i alle Retninger var den rette,
men hævdede, at Norge ikke kunde være afstaaet til
Sverig eller Sverigs Konge, naar Danmarks Tronarving
stod i Spidsen for den norske Uafhængighedskrig.

Selvfølgelig kunde den kompakte Majoritet, som
havde været det Oastlereaghske Ministeriums Vagt i
Parlamentet, ikke svigte det i dette Øjeblik, da
Ministeriet havde besejret den Napoleonske Vælde og stod
som den sejrende Magt i Europa, ifærd med at sikre
sig den største og afgørende Indflydelse paa Fremtiden
gennem det Stormagtsherredømme, Castlereagh havde
foreslaaet. Ministeriet vandt en overvældende Sejr
over Parlamentsoppositionen, i Overhuset med 115
Stemmer mod 34, i Underhuset med 229 Stemmer mod
79, men Afstemningen gjaldt blot Ministeriets
europæiske Stilling, ikke Norge, hvis Sag alle gerne vilde
antage sig, naar det kunde ske uden at berøve
Ministeriet den Støtte fra Parlamentets Side, der var en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:51:54 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bernainord/3/0105.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free