Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Da Tank til sidst ved Afskeden bad Greven om at
hilse Essen og sige ham, at han ikke ønskede at være
miskendt af den svenske Feltmarechal, udbrød Greven
med spørgende Blikke: „Intet andet!u Og Tank
svarede: „Nej, intet andet; jeg frygter for, at der er
Folk, som have talt ondt om mig for Hs. Ekscellence,
men jeg vil nødig være miskendt af en saa hæderlig
Mand.a
Dette lille Interieur fra Rød er betegnende for
Stemninger og Tilstande paa denne Tid.
Forholdet mellem Norge og Sverig var saa spændt,
at Svenskerne ikke længer kunde regne med de
Nord-mænd, de før havde haft Tillid til. Det var en
formelig Krigstilstand, der i saa Henseende var indtraadt
mellem Rigerne. Al den Forbitrelse, der var opsamlet
i Sverig over Begivenhederne i Norge, der i de
gammel-svenske Provinser betragtedes som en Opstand mod
Sverig, forvandlede sig efter Carl Johans Hjemkomst
til vild Krigsjubel paa Grund af den Hævn, man nu
følte sig forvisset om at kunne faa. Hvert Forhold til
Norge brødes. Selv Wedel, som Autoriteterne i Sverig
dog af og til kaldte paa, var gaaet ud af Sagaen, og
det uagtet han var saa ærgerlig over den Sejr, Kongen
havde vundet paa Ejdsvold, at han i lidenskabelig
Ophidselse talte mere fjendtligt om Kongen end nogen
Svensker.
Og under denne Situation stod Morrier paa norsk
Side. Det var ikke blot paa Rød, men i Christiania,
hvor han efter sin Hjemkomst atter tog Ophold hos
Haxthausen, at han under sin Omgang med Kongen
og Norges Mænd ikke lagde Skjul paa sin Sympati
for Norges Sag, den han blot frygtede for ikke lod
sig gennemføre.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
