Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kielerfredens bedst mulige, fredelige Udførelse. Den
nægtede vel senere at være en slig, men den var det
alligevel. Den blev netop en saadan Mægler, som
Christian Frederik under Forhandlingerne med Morrier
havde opfordret Storbritannien til at blive, en Mægler,
som vilde tale lige saa kraftigt til Sverig som til
Norge1).
Under de Forhandlinger, som nu begyndte, var Orloff
den egentlig ledende blandt de 4 Kommissærer. Foster
forholdt sig passiv, nærmest noget tvær. Han overlod
Kontrollen med, hvad der foregik, til sin Sekretær
Morrier, der vedblivende boede hos Haxthausen, medens
han selv mest gjorde sig Umage for at udviske det
Indtryk af engelsk Partiskhed, som endnu klæbede ved
Begrebet: en engelsk Gesandt i Norge. Mårtens var
den vimse Herre, der var med overalt og holdt det
svenske Hovedkvarter i Wenersborg i Kundskab om,
hvad det havde ønsket at faa at vide om
Kommissærernes Optræden i Norge, dog uden andet Maal end
at være med og at staa sig godt med alle.
Lystspildigteren, der hverken tonede liberalt eller interesseret
Flag, var nærmest kun 5. Hjul til Vognen.
Christian Frederik havde paa sin Side sit Statsraad
om sig, suppleret med Rigsforsamlingspræsidenteme,
Kammerherre Anker, Oberst Hegermann, Professor
Sverdrup, samt Kommandør Fabricius. Endvidere havde
han Admiral Bille, der tillige med Lønborg var
kommen til Christiania med Kommissærerne, hos sig, som
Orloff paa sin Side havde russisk Generalkonsul Brunet
til Hjælp.
*) Yngv. Nielsen: Norges Historie 1814, II., 142.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
