Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
5 Batailloner ud fra den svenske Stilling for at se,
hvad de norske Tropper bestilte ved Kjølen, og for at
drive dem tilbage til Rakkestad.
Som bekendt blev Staffeldt efter Krigen, da Carl XIII
som konstitutionel Konge i Norge maatte udføre
Stortingets Villie, af en Krigsret dømt til Døden
for sit Forhold ved denne Lejlighed, en Dom, der
i øvrigt blev formildet til Hensættelse paa Kongens
Naade i Frederikssteens Fæstning; men det er vel
tvivlsomt, om der i Virkeligheden var noget at gøre
den Gang, han modtog Kongens Befaling til Angreb.
Staffeldt kunde tilvisse have angrebet straks efter de
første Svenskeres Ankomst, og det havde maaske
været nyttigt, om han havde vovet det, selv om der
ikke derved vilde være opnaaet andet end Indblik i
Fjendens Foretagender og Styrkelse af Aanden i den
norske Hær; men efter at Carl Johan havde faaet sin
Masseopstilling lige inden for og ved Grænsen fuldført
ved daglig i Lø bet af 4 Dage at sende nye Tropper til
de tidligere ankomne, var Angreb fra norsk Side paa
den svenske Linie ganske umuligt. Norges Hær var ikke
endnu krigsordnet, knapt fuldt indkaldt, end mindre
koncentreret. Der var ikke mange Steder, der var
flere end højst nogle Tusind Mand samlet. Det er det
storslaaede ved Carl Johans Taktik i Norge, da han
saa lidt som muligt vilde ty til Kamp med
Nord-mændene, at han forstod at gøre sit Herredømme
gældende blot ved imponerende Opstillinger.
Svenskerne kunde ikke angribes, uden naar de maatte
bevæge sig, thi da maatte de med det samme sprede
sig. Nogen March i Masse var kun paa faa Steder
mulig i Norge.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
