- Project Runeberg -  Bernadotte i Norden eller Norges adskillelse fra Danmark og forening med Sverig / Tredie del /
172

Author: C. Th. Sørensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

stitution være, dog med nogle Modifikationer, som den
norske Nationalforsamling maatte foretage, men som vilde
blive underkastede den svenske Konges Approbation.
Med Hensyn til sig selv erklærede Kongen positivt, at
han vilde nedlægge sin Magt i Nationens Hænder,
men at det dog kun var for Stortinget, han kunde
gøre det paa en lovformelig Maade. Han var vis paa,
at Kronprinsen ikke vilde, han skulde foretage sig
noget paa en mod hans Ære og Pligt stridende Maade.
Angaaende Bestyrelsen af Landet ved Statsraadet
indtil Stortingets Sammentræden og tillige om andre
vigtige Punkter ønskede han at tale med Kronprinsen i
den Sammenkomst, der var paa Tale. Kongen
foreslog den afholdt straks efter Vaabenstilstandens
Indtræden paa et Sted ved Glommen, hvor der hverken
fandtes svenske eller norske Tropper.

Med disse Breve rejste Tank til det svenske
Hovedkvarter, medens Kong Christian fik nok at gøre med
paatrængende militære Anliggender. Hele Dagen den
8., medens Kongen forhandlede med Statsraadet og
kom til sin afgørende Beslutning, havde der været
Skærmydsler ved Glommen ‘ ikke blot ud for Onstad
Sund og Langenæs, men ogsaa nordligere og nede ved
Tunø og Rolfsø, de Landstrækninger, der udfylde
Mellemrummene mellem Glommens to Udløbsarme, ja
helt vestligt ved Kjølberg. Ud for Langenæs
Brohoved tirailleredes der hele Natten til den 9., og
henad Morgenen blev Kampen saa livlig, at Kongen
i det nærliggende Spydeberg vækkedes Kl. 4 og
begav sig derud. Da han kom til Brohovedet, meldte
Oberst Hegermann ham: „Vi have sejret, Deres
Majestætu. Og saaledes var det. Obersten havde uden
at ænse Beslutningen om, at Glommen paa dette Sted

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:51:54 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bernainord/3/0182.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free