Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
med Europas store Monarker, og hans diplomatiske
Hjælpere med Europas betydeligste St&tsmænd. Der
vilde dog Beslutningerne om Hjælp til Carl Johan i
øverste Instans blive tagne og derved nordiske Forhold
i det hele komme paa Tale.
Forholdene i Europa forekom saaledes ikke Carl
Johan tilfredsstillende, men værre tegnede
Omstændighederne sig dog for ham med Hensyn til selve
Indrykningen i Norge, hvad enten han saa fik de 8000
fremmede Tropper med sig eller ej.
Sikkert maatte Christiania kunne naas, især naar
Angrebet skete pludseligt, som f. Eks. Bjømstjerna
foreslog 1). Denne svenske Kommissær mente nemlig,
at man godt den 10. Oktober, naar Rigsforsamlingen
altsaa var samlet og Kongens Abdikation forkyndt
denne, kunde rykke frem og omringe Rigsforsamlingen
i Christiania. I det Tilfælde kunde de hjemsendte
norske Soldater og Tropperne fra Trondhjem og Bergen
ikke komme Styrken ved Demarkationslinien til Hjælp,
og ved Glommen vilde de Svenske næppe finde flere
end højest 16000 Mand. Sikkert maatte Christiania paa
den Maade kunne naas, men hvad saa? Denne Stad
var delvis alt evakueret.
I Ringerige, i Land og paa andre Steder var der
oplagt Kom og Proviant for Hæren, naar den samledes
Nord for Christiania, saa den ingen Nød vilde lide for
det første. Christiania havde, som tidligere en Gang
omtalt, ikke endnu den nationale Betydning for Norge,
at Carl Johan ved Byens Besættelse vilde opnaa noget
afgørende, naar han ikke fik Regering, Storting og
Rigets Centraletablissementer i sin Magt. Men for at
l) Se Bjørnlin 844.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
