- Project Runeberg -  Bernadotte i Norden eller Norges adskillelse fra Danmark og forening med Sverig / Tredie del /
224

Author: C. Th. Sørensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

maaske slet ingen Forstaaelse opnaas med Stortinget.
Kommissærernes Formand tog det derfor paa sig at
være Kronprinsens Befaling overhørig og at møde i
Stortinget for helt officielt i Spidsen for den svenske
Kommission at meddele Tinget sit Ærinde og at
udbede sig en Komité, som den Carl Johan ønskede.

Dette Besøg blev en succés, som fik Indflydelse paa
de senere Begivenheder. Svenskerne bleve ved
Opgangen til Stortingets Lokaler modtagne af en
Deputation, der førte dem ind i Stortingssalen. Alle
Medlemmer bleve staaende op, saa længe de svenske
Gæster befandt sig i Salen. Rosenblad talte godt og
forsonligt, sagde ikke et Ord, der kunde virke
ubehageligt paa nogen og fik dog sagt, hvad han vilde, fik
Kommissærernes Fuldmagter afleverede tillige med to
Eksemplarer (et paa svensk og et paa norsk) af
Udkastet til den reviderede Ejdsvoldsforfatning, ligesom
han ogsaa fik Ønsket om en Komité, som den flere
Gange omtalte, udtalt.

Stortingsmændene syntes godt om Rosenblads Tale
og fandt ogsaa Forfatningsudkastet, som blev oplæst
efter Kommissærernes Bortgang, loyalt forfattet, om
der end var enDel deri, man ikke kunde gaa ind paa.
Den følgende Dag, den 14., og den 15. med førtes der
i Stortinget levende Debatter om, hvorledes Sagen
med Sverig skulde gribes an, om man overhovedet
skulde søge Forlig og Fred. Man blev dog straks
enig om, at man ikke vilde nægte Svenskerne den
Komité, de ønskede. Man bestemte dens Medlemmers
Antal til 9 og valgte dem straks, men den blev ikke
selvstændigt forhandlende, saaledes som Carl Johan
havde ønsket den. Stortinget vilde selv in pleno afgøre
Sagerne. Komitéen skulde blot bringe Stortinget

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:51:54 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bernainord/3/0234.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free