- Project Runeberg -  Bernadotte i Norden eller Norges adskillelse fra Danmark og forening med Sverig / Tredie del /
229

Author: C. Th. Sørensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

stifte Laan, enten frivillige eller Tvangslaan.
Udsigterne til at vinde de fornødne Midler ved disse
Foranstaltninger samt Spørgsmaalet om, hvad man
kunde erholde ved Skatternes Forhøjelse og direkte
Udskrivning af Fornødenheder drøftedes, men der toges
dog ingen Beslutning om denne Sag.

Af forholdsvis større Betydning var den
Beretning, som Professor Treschow aflagde paa den anden
Komités Vegne. Komitéen havde i et Par Dage
været sammen med de svenske Kommissærer for at
drøfte de forskellige Spørgsmaal, som de to Rigers
Forening kunde fremkalde. Og Komitéen havde faaet
det Indtryk, at Foreningen vilde kunde erholdes,
saaledes som Norge ønskede den. Der var vel en Del
Punkter, med Hensyn til hvilke de svenske
Kommissærer ikke turde udtale sig bestemt og særlig ikke
saaledes, som Nordmændene ønskede. Saaledes kunde
de ikke sige noget bestemt om, hvorvidt eller i hvilken
Grad Kongen vilde drage Tropper ud af Norge, heller
ikke kunde man opnaa klar Besked angaaende norske
Fæstningers Rømning, om svenske Embedsmænds
Ansættelse i Norge, om Flaget, hvilket de svenske
Kommissærer tænkte sig sammensat af svenske og norske
Farver i Forening, samt endelig om andre Ting af
storpolitisk Betydning. Men i det hele og store havde
Kommissærerne svaret tilfredsstillende paa alle
Spørgs-maal, og de havde udtalt det som noget
selvfølgeligt, at Carl Johan fra det Øjeblik, Foreningen
var erklæret, vilde tage det størst mulige Hensyn til
Norges Ønsker.

Den 20. Oktober oprandt da endelig den Dag, den
næstsidste i Vaabenstilstanden, da Stortinget efter

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:51:54 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bernainord/3/0239.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free