- Project Runeberg -  Kammerherre Bernt Anker:s liv og virksomhed 1746-1805 /
9

(1884) [MARC] Author: Carl Johan Anker
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Om Kammerherre Bernt Anker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Fremmed fra Gaden kan komme til mig og fortælle, at han
har besveget den ham betroede Kasse for 1000 Rdr. og saa uden
videre tro, at han kan faa dem af mig. Nei, det gaar for vidt!“
„Ja, det tænkte jeg nok, Hr. Kammerherre“, sagde Fogden, „men
min Kone vilde absolut, jeg skulde gaa til Dem, uagtet De ikke
kjender mig — nu vil jeg gaa til Rosenkrantz, ham kjender
jeg dog lidt“. „Tror De Rosenkrantz vil laane en uvederheftig,
upaalidelig Oppebørselsbetjent 1000 Daler, — nei, det gjør han
ikke; en saadan Dumhed gjor kun — Bernt Anker“. Og
dermed fik Fogden sine 1000 Rdr.

Anker forærede i 1793 paa sin Kones Fødselsdag den 28de
Mai Gaarden Ullevold ved Kristiania med Indbo og Besætning
til hendes Brodersøn, John Collett. Paa den nævnte Dag gaves
der paa Ullevold i mange Aar en Folkefest, hvor de fattige bleve
beværtede med Oksesteg og Kjødsuppe, hvorefter hver af dem
fik kontant 24 β, naar de gik. Mange Aar efterat Ullevold var
ude af Familien Colletts Eie, saa man den 28de Mai store
Klynger vandre op til Gaarden for i Tankerne at nyde de
tabte Glæder.

Den store Gaard med tilhørende Eksercerplads, der ligger i
Toldbodgaden i Kristiania, — hvilken Gaard havde tilhørt Bernt
Ankers i 1798 afdøde Broder Jess, — skjænkede Anker i 1802
til Krigsskolen, der endnu benytter den. Efter hans Død
tilfaldt hans Bibliotek paa omtrent 4000 Bind denne Anstalt.
I en af Læsesalene hænger der en Tavle med Indskrift til Minde
om Bernt Ankers varme Interesse for Krigsskolen.

De to sidste Linier af denne lyder saaledes:

„I, Fædrelandets haabefulde Sønner,
Ved Ungdoms Flid, ved Manddoms Daad ham lønner“.


Naar jeg ikke citerer det hele Vers, saa er det fordi det er
affattet i stærkere Udtryk end man nutildags benytter sig af
og derfor let paa os kan gjøre et komisk Indtryk.

Til Katedralskolen forærede Anker sin Broder Jess’s Bøger,
omtrent 1150 Bind, hvorhos han testamenterede Palæhaven til
denne Skole. Haven blev dog senere forpagtet til Palæet.

Sin Broder Jess’s Gjæld, der beløb sig til ikke mindre
end 144,000 Rdr., betalte han uden at knurre og omtalte ham
alligevel altid senere med Kjærlighed.

Bernt Ankers Gjæstfrihed var stor. Som Vært var han
uimodstaaelig og hans ydre Væsen, — der under de saakaldte
Audientser“, han gav, undertiden gjorde Indtryk af at være

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:52:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/berntanker/0013.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free