- Project Runeberg -  Kammerherre Bernt Anker:s liv og virksomhed 1746-1805 /
15

(1884) [MARC] Author: Carl Johan Anker
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Om Kammerherre Bernt Anker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

sig engang paa en Maskerade ved Hoffet, kostumeret som norsk
Jarl. Man morede sig altid godt paa hans Fester, hvad enten
det nu var Selskabers Skyld eller de behagelige Overraskelser,
Værten forstod at byde sine Gjæster. Paa et af hans elegante
Baller, hvor mine Forældre saaes første Gang (det var forresten
10 Aar førend de bleve forlovede), var ogsaa Frøken Falbe,
straalende i al sin Skjønhed. Bernt Anker viste hende megen
Opmærksomhed og mange anede hans Hensigter. Kort efter
friede han til hende, — for — som Professor Nyerup skriver
til I. C. Berg — „at ekscellere ogsaa deri, at have den smukkeste
Kone“, og hun gav ham, formentlig overtalt af sin Slægt
— sit Ja. Men det varede ikke længe, før Bernt Anker
angrede dette Skridt, navnlig paa Grund af den store Forskjel
i deres Alder — af omtrent 40 Aar. Han s÷gte derfor at
overtale min Fader, som dengang var Løitnant ved Garden
tilhest i Kjøbenhavn (hvilken Garde ogsaa senere er ophævet,
nemlig den 31te Mai 1866) til at ægte Frøken Falbe. Han
tilbød ham tillige en betydelig Pengegave samt Herregaarden
Sande i Norge, ifald han vilde gaa ind paa Forbindelsen. Men
min Fader vægrede sig, da hans Tanker allerede var optaget
andetsteds. Bernt Anker forlod ham nu, lukkede Døren i Laas
efter sig og lod ham sidde indelukket i 5 Timer for at betænke
sig. Svaret blev imidlertid uforandret, hvorfor Anker ikke
havde anden Udvei end selv at hæve sin Forlovelse.

Han testamenterede hende — antagelig paa sin Dødsseng —
100,000 Rdr. foruden en aarlig Livrente paa 6000 Rdr., men da
Dokumentet ikke var i tilbørlig Form, fik hun kun det halve
Beløb udbetalt. Aaret efter — den 1ste Juli 1806 — ægtede
hun Baron Charles de Selby, der var dansk Gesandt i
Udlandet. De havde 8 Børn, der alle nu ere døde paa en Datter
nær — Caroline — der er gift med dansk Gesandt i Berlin,
Kammerherre Qvaade. Baronesse Selby, f. Falbe, døde 1843.
57 Aar gammel.

——————



Om Bernt Ankers offentlige Virksomhed skal jeg
kortelig meddele, at han, foruden at blive benyttet i nogle
kongelige Kommissioner, udviklede megen Dygtighed i flere
kommunale Befatninger. Saaledes var han i 9 Aar Tolddirektør
i Akershus Stift, hvilket kostede ham mange Penge, da han
oftere betalte sine Underordnedes Kassemangel. For Kristiania
Magistrat paatog han sig Bestyrelsen af flere store Formuer, og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:52:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/berntanker/0019.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free