Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
129
holde sin teosofi som en søndagsreligion og slå sig
til ro med det.
Netop på dette punkt er det Annie Besant
viser sin eminente lederbegavelse og kraften av de
idealer hun seiv lever.
Gang på gang inspirerer hun sine teosofiske
medlemmer til at utføre den mission de er kaldt til,
gang på gang lyder hendes mægtige manende appel.
Efter omhyggelig at ha klarlagt den absolutte
tanke- og handlefrihet som Det teosofiske samfund
sikrer, såvel dets præsident som hvert enkelt medlem,
hver enkelt loge, hver enkelt national sektion, såle
des at samfundet som sådant ikke har ret til at
binde den enkelte til nogen bestemt masseaktion,
prøver hun at vække hvert medlem til av indre
overbevisning og med fuld forståelse av verdenssi
tuationen og sit personlige ansvar at kaste sit lod i
vegtskålen, ofre sit liv. og sin kraft i uselvisk tje
neste.
I november 1916, midt under verdenskrigen,
skriver hun:
~Skal Det teosofiske samfund forbli nøitralt i
de vældige kampe som markerer avslutningen av en
tidsalder og begyndelsen til en ny?
Skal det forholde sig passivt i selvisk isolation,
hævde at eie mer kundskap om de indre livets love end
gjennemsnitsmenneskene, og avslå at anvende denne
kundskap?
Skal det med kold likegyldighet stå som til—
skuer til disse kampe og vite at Visdommens og
Barmhjertighetens Mestre fører Lysets hær frem
Lilly Heber: Annie Besant. 9
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
