- Project Runeberg -  Essays. Danske personligheder /
30

(1889) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hvorledes Tilbøjeligheden til Overtro i sin
Lidenskabelighed er udsat for Misbrug af Bedragere,
og, naar Bedrageriet opdages, atter udsat for
pludselige Omslag til den modsatte Yderlighed,
og han fremstiller gjennem et andet Exempel,
hvorledes den principielle Vantro, der ikke er
Udtryk for en tilkjæmpet Overbevisning, men
for en vis med alle Vanskeligheder let færdig
Frivolitet, ligeledes staar paa yderst svage Fødder
og kan forvandle sig til det vankundigste
Bigotteri. Han lægger sin egen Synsmaade, det,
der for ham staar som Fornuftstandpunktet, en
Skepsis, der ikke vover sig til principielt at
benegte, i Munden paa den desværre kjedelige
Person Ovidius. Det er her endnu mindre
lykkedes ham at gjøre sit Kontrafej paa Scenen
interessant end i Det lykkelige Skibbrud, hvor
Philemon dog har langt Mere menneskeligt ved
sig. Men naar man husker, at Holberg, skjøndt
aldeles vantro overfor de fleste Spøgelseshistorier,
ikke ubetinget vovede at negte Spøgelsers
Existens, ja endog selv troede at have set et,
forstaar man, at der er mere af hans eget Væsen
i den blodløse Ovidius end man skulde tro.
Hexeri eller blind Allarm, et uendelig meget
bedre Skuespil, er helt og holdent et lystigt
Indlæg for Theatret mod Overtroen som
Kulturens og Kunstens Hovedfjende i hans Tid.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:58:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bgessays/0042.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free