Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Holbergs Opfattelse af Poesiens, særligt
Skuespillets Væsen ligger klart for Dagen i
Det lykkelige Skibbrud og i Ulysses, og kommer
noget uklarere frem i Melampe. Han hævder
især den sandhedskjærlige Satires sædelige
Mission, og overøser i lige Grad med sin Spot den
affekterede Tragediepathos og Spektakelfantastiken
med dens Tilsidesættelse af Virkelighedens
Orden og Klassicismens Regler.
I den animalske Verden, som ligger til
Grund for den menneskelige og over hvilken
den er bygget, er Sulten og Kjønskjærligheden
de to store Grunddrifter. I Samfundet, som vi
i vort Aarhundrede kjende det, er Begjærligheden
efter Penge, Nydelsessygen og Attraaen
efter Anseelse og Magt Grunddrifterne, vi møde,
og som give Anledning til det store Flertal af
komiske og tragiske, rørende og afskyelige
Skuespil, hvortil vi i vort Liv blive Vidne.
Holberg ser ikke Samfundet saadan. Rimeligvis
var det i hans Tid forsaavidt heller ikke
saadan, som Konkurrencen var uendelig meget
mindre skrap. Attraaen efter Penge spiller en
forholdsvis ringe Rolle i hans Komediers Verden.
Den besjæler den ene smudsige Slyngel
Rosiflengius, den gamle Hykler Jeronimus i
Pernilles korte Frøikenstand og en hel Del fattige
Lerbeutler og Oldfuxer. Den er ikke Henrik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
