Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sandsigerinder (Zigeunersker?), hvilke Geisten som
en Slave af Lampen med Flid havde udsøgt.»
Et af de Steder i Aladdin, der gjør særligt
Indtryk ved Kolorit og Fantasi, er det Sted,
hvor Bødlen udspænder den slimetrøde Hud,
der er «farvet af det rygende Blod». Allerede
Kilden har imidlertid Ordene «en Hud, som var
farvet af en utallig Mængde Misdæderes Blod.»
Det er da langt lettere at angive, hvilke
Træk der skyldes Oehlenschläger, end at
opregne dem, han har optaget. Og selvfølgelig
har det Tildigtede en stor psykologisk Interesse.
I den forste Halvdel af Aladdin, den, der
ender med Brylluppet mellem Helten og Gulnare,
ere følgende væsentlige Smaatræk tildigtede eller
omdigtede:
Aladdin fortæller, hvorledes han har taget
Maal af de unge Piger. Det illustrerer hans
ungdommelige Naturs fuldblodige Sanselighed og
Livslyst.
Han betragter sin Faders Begravelse som
et andet Skuespil. Det viser hans dovne og
ligeglade Naturs Sorgløshed. Han er den
letsindige Sangviniker, helt sangvinsk, helt letsindig,
uden Sentimentalitet.
Følgende Enkelthed har lidt mere at
betyde: I Tusind og én Nat er Aladdin
simpelthen Søn af Skrædderen Mustafa. Oehlenschläger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
