Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Drift til fyrstelig Idræt og ridderlig Syssel bryder
sig mod Hjemmets Kræmmeraand.
Det er kun her i Arbejdets Begyndelse, at
Oehlenschläger saaledes forsætlig og som i
Kaadhed fjærner sig fra den i Danmark herskende
borgerlige Moral. Jo mere Digtet skrider frem,
des borgerligere og des frommere bliver han.
Endnu er et fint lille Træk at nævne, som
er tildigtet og som fører os lige ind i
Skuespillets Midtpunkt:
I Tusind og én Nat véd vel den afrikanske
Troldmand ganske tilforladeligt, hvor Lampen
er at finde, men det er ham ikke tilladt, selv
at tage den; «der maatte en Anden forrette
saadant.» Derfor gjør han sig bekjendt med
Aladdin, hvem han ansér for et ubetydeligt
Barn, men som «kunde være bekvem nok til
at gjøre ham den Tjeneste, som han forlangede
af ham.» Der findes intet om, hvori Bekvemheden
til at bemægtige sig Lampen bestaar,
kun disse Ord: «Den afrikanske Troldmand
forstod sig overmaade vel paa Fysiognomier og
derfor fandt alle de Tegn udi Aladdins Ansigt,
som var ham fornøden.»
Her har nu Oehlenschläger tildigtet den
berømte Scene, hvor Appelsinerne kastes i Grams,
to Gange gribes af Aladdin og tredje Gang
falde i hans Turban. Som den, der naar Lykken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>