Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Alt i en Guddoms Haand, der intet har med
Aander i Lamper og Ringe at gjøre. Han tyer
ikke mere til Lykken, men til Retten. Men
Lykke — det er den naturlige Livsbetragtning,
Ret — det er i ét Ord den moralske. Hvad
har Lykkens Søn med Retten at gjøre! Kun
ved en Udvisken af Digtets ejendommelige
Karakter er det lykkedes at ombytte Lykkens og
Geniets Idé med Sandhedens og det Godes.
Retten er det Godes udvortes Aabenbarelse i et
Samfund. Men Aladdin hører ikke hjemme i
et Samfund. Selve denne Ophoben af moralske
Fortrin paa Aladdin er rigtignok paa en vis
Maade i den Tidsalders Aand, for hvem Aladdin
blev den poetiske Bibel; thi den, der var Kejser
i Ønskets og Fantasteriets vidtstrakte Riger, han
var i Danmark lange Tider igjennem faktisk —
i Politiken f. Ex. — betragtet som Indbegrebet
af al Sandhed og al Ret. Men dog er det et
Brud paa Digtets Idé, at det ender som Digtet
om det Godes Sejer over det Onde, Rettens
over Uret. Thi Ret, det er hvad ethvert
Menneske kan have, helst skal have, ja bør have.
Lykke, det er den sjældne Begunstigelse. Hvad
er Aladdin andet end Undtagelsen fra Livets
almindelige Lov og Regel. Digtet om ham
burde da begynde og slutte som Digtet om den
store Undtagelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
