- Project Runeberg -  Essays. Danske personligheder /
90

(1889) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Afrika, Aladdin, styrtet, tilintetgjort, først
dødsdømt saa benaadet under Skarpretterens Sværd,
har opnaaet en Frist til at skaffe Sultanen den
mistede Datter tilbage. Ulykken har forvirret
hans Forstand. Sindssyg gaar han ind i den
døde Morgianes Hytte, og griber efter Sømmet,
hvor i gamle Dage den underfulde Lampe plejede
at hænge, og tror, han atter har den i sin Haand.

Han træder ud af Hytten og en haanende
Pøbelsværm samler sig omkring ham. Han truer
den med Lampen, udtaler, at han kun behøver
at gnide den for at faa Oprejsning og Hævn,
tror at se Aanden for sig, befaler den at bringe
Paladset tilbage og tilraaber Sværmen:

Tag jer i Agt, nu kommer Slottet strax
Staa det i Vejen ej, det knuser Jer.

En stor Skoggerlatter følger.

Det blev hans egen Skjæbne. Han troede
i sin modnere Alder endnu bestandig at have
Lampen i sin Haand og byde over Aanden, og
begreb ikke, hvorfor den kaade Ungdom ikke
troede ham paa hans Ord. En Nemesis ramte
ham, som den skulde ramme hele hans
Generation, ja man kan sige hele Folket.

Thi i denne Oehlenschlägerske Opfattelse
af Genialiteten spejler sig Samtidens Opfattelse
og dens Væsen, ja en hel Side af Folkekarakteren.
Folket havde fra tidlig Tid af sat sin

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:58:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bgessays/0102.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free