Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kamp i den udvortes Verden men om Poesi,
om Digterværd og Digterlod, at der er Tale.
Kong Skule spørger Skjalden, hvad Gave han
trænger til for at blive Konge, og Jatgeir svarer:
«Ikke Tvivlens, for da spurgte I ikke saadan.»
Han spørger paany med de samme Ord, og
Svaret lyder: «Herre, I er jo Konge.» Da siger
Kong Skule de mærkelige Ord: «Tror du til
enhver Tid saa vist, at du er Skjald?»
Denne Replik vender tydeligt nok hele
Forholdet om, saa Sagen forvandler sig til Billede
paa det, der netop skulde være Billede paa
Sagen. Forholdet mellem to Medbejlere til
Kongetronen bliver et Billede paa Forholdet
mellem to Medbejlere til Digterkronen, som dette
Forhold dengang kunde opfattes, og man føler
som en smertelig Bekjendelse i hin sidst anførte
Linje: Tror du til enhver Tid saa vist, at du
er Skjald?
I dette Drama er Nureddinsnaturen kommet
til langt større Ære end hos Oehlenschläger.
Staar end Hakon med Sejrens Palmer i
Hænderne, saa er Skule langt mere fængslende og
gjør paa Læseren det dybere Indtryk.
Men har Henrik Ibsen her ligesom bygget
videre paa den sjælelige Grundmodsætning i
Oehlenschlägers gamle Æventyrspil, saa har han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
