Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og i sin Indbildning vugge og synge hende i
Søvn som et lille Barn. Saaledes synger Per
Gynt sin døende Moder i Søvn, fortællende
hende smukke Historier, som Børn gjerne høre
dem før de sove ind. Kun at Aladdins Vanvid
er skjønt og at Situationen her har Digterens
fulde Medfølelse, medens der hos Ibsen er en
skjærende Ironi over Løgnen og Fantasteriet,
der omspænder den stakkels Aase selv i Døden.
Paa Per Gynt kan man maale, hvor langt i
Slutningen af Tredserne Slægten var kommen
bort fra Aladdin; thi det samme, som i Aladdin
er den skjønne Drøm, er i Per Gynt det lede
Fantasteri.
Aladdin er Glæden over Livet, det vil sige
den Udkaarnes Glæde over sit Liv som
Undtagelse; men for andre end Lykkens Yndlinge
er dette et nedslaaende Digt. Thi hvad kan i
Grunden være mere melankolsk end denne Lære
om Værdiløsheden af alle dem, om hvem det i
Aladdin hedder:
Hvo nu ej fødtes under Stjærnen blid,
Hvo kun fik ringe Held og sparsom Evne,
Fremvirket kun til Massen for sin Tid ....
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
