Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Og da Selvhjælp nu er overflødig, løfter han
Lampen op, gaar hen og hænger den ind
paany i dens gamle Fordybning:
Was ich empfangen, überreich’ ich wieder,
Von jetzt an mag mich Gott allein beschützen.
Nu er det fuldstændigt. Aladdin giver ikke
blot, som af og til i det danske Digts Slutning,
Afkald paa Lampen for at vise Afholdenhed;
nej, han giver den tilbage. Men Aladdin, der
giver Verdensaanden Lampen tilbage — hvilket
tragikomisk Sindbillede! Hvad er det andet end
Oehlenschläger, der efter Manddomsalderens første
Triumfer giver Verdensaanden sit Geni, hin
ungdommeligt glødende Begejstring, tilbage, der saa
pludseligt flammede op og saa hurtigt blev
slukt!
Saa synger Koret: «Gud modtager dit Offer
med Fader-Tilfredshed; hans gode Aander ville
aldrig forlade dig; de danne en Tryllering, som
aldrig kan briste.» Og saa forvandles Alt.
Lampen skinner stedse klarere, Stenhulen bliver
en blomstrende Have, Ædelstenene saftige
Frugter, Guldblomsterne dufte, Fuglene synge, Zefyr
og Lymfa lege sammen i Skyggen; Lampen
luer som Morgensol i Horizonten og kaster sine
Straaler hen paa Under-Slottet, der staar
blændende hvidt i Baggrunden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Dec 9 14:58:14 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/bgessays/0146.html
