Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Aladdin og Gulnare:
O Seligkeit!
Og de omfavne hinanden. Den døde, uorganiske
Verden er nu forvandlet til Liv, og Digtet slutter
med Pris til Guddommen, som Oehlenschläger
er kommen for Skade at kalde die Göttlichkeit.
Ganske analogt endte Novalis’s Heinrich von
Ofterdingen: «Hørret er spundet op, det Livløse
er atter besjælet, det Levende vil regjere.»
Ogsaa der gaar den tidligere Verdens glimrende
Stjærne, Solen, til Grunde og erstattes af den
Fabel-Sol, som Lampen her repræsenterer.
I den danske Aladdin ender Handlingen i
Dagens fulde Lys i Oververdenen. Her ender den
romantisk i Nattens underjordiske Mørke, som
de tyske Romantikere altid foretrak for Dagslyset.
Og dette Mørke gjennembrydes mystisk af det
hemmelighedsfulde Lampelys. Selv det underjordiske
Landskab, der forener Alt, hvad i Digtet
er spredt, er ganske udført efter den tyskromantiske
Opskrift, svarer til hvad jeg en Gang har
kaldt: Potpourri- eller Lobescowse-Landskabet.
Ja selv Musiken her er efter Opskriften. Ingen
Kjender af tysk Romantik vil kunne undlade
ved denne Verdensaandens Orgelmusik at mindes
det Sted i Tiecks Sternbald, hvor den
almindelige Musik kaldes en blot Lallen i
Sammenligning med «den fulde harmoniske Orgelsang,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Dec 9 14:58:14 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/bgessays/0147.html
