Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
maatte anbringe Blomster fra forskjellige
Aarstider og Klimater. Heiberg protesterer: «Saa
forsvinder jo det sidste Spor af Idealitet; thi
da kan man jo i Virkeligheden frembringe de
selvsamme Buketter». Som man ser, opstaar
efter denne besynderlige Æsthetik det
Kunstneriske, det Ideale, ikke ved den personlige
Opfattelse og Behandlingsmaade, men ved den
naturstridige Afvigelse fra Virkeligheden. Blot
slaa Naturen i Ansigtet, det er altid det første
Skridt til Idealet.
Dog kan Idealet ogsaa i dette Tilfælde
naas ved Allegori eller Symbolik, saa Blomsten
idealiseres, «potenseres til menneskelig
Subjektivitet». Hvorledes dette skal lade sig gjøre,
overlader Heiberg det skabende Geni at vise
os. Dog et Vink kan han give: «For nogle
Aar siden saa man hyppigt paa vore Udstillinger
nogle af en Dame malede Blomsterstykker,
som alle havde en ejendommelig Karakter, idet
et Kors og andre symbolske Gjenstande vare
anbragte mellem Blomsterne. Saavidt jeg
erindrer, vandt disse Stykker ikke synderligt
Bifald, ja dadledes endog af Mange.» [Øjensynligt
har det været det usleste Dilettanteri]. Men,
fortsætter Heiberg, de anviste den rette Vej,
udsprang af den rette Erkjendelse. «Ja, Blomsten
selv udtrykker denne Relation, skjøndt ubevidst,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
