- Project Runeberg -  Essays. Danske personligheder /
151

(1889) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ved sin Væxt, som den udvikler i Retningen
fra Jorden til Himlen».

I samme Aand behandler Heiberg Portrætmaleriet.
Al Kunst skal foregribe den kommende
Salighedstilstand. Kun under denne
Forudsætning er der ogsaa Mening i Portrætet.
Portrætmaleriets Ideal bestaar i «Menneskets
forklarede eller salige Billede». Maleren maa
forstaa at holde Dommedag over Menneskene
og «lade Legemerne opstaa som forklarede
Billeder». Portrætmalerens Bestemmelse er at
fremstille os Personerne, saaledes «som vi kunne
vente at gjense dem i en forklaret Tilstand».
Stakkels Velasquez! Stakkels Franz Hals! De
anede ikke, hvilken Udrensning ikke blot af det
Stygge, men af det Ejendommelige, ja af det
Levende der fordres.

Paa dette Punkt er Heiberg øjensynligt
kommet i Tanker om enkelte Portræter af store
Malere, han paa Rejser har set, og som have
behaget ham, skjøndt de ikke stemme med den
theologiske Idealisme, han forkynder. Han
udvider derfor anmærkningsvis sin Definition.
«Rubens [skal være: Rembrandt] har malet sig
selv med et Champagneglas i Haanden og sin
Kone paa Skjødet; det er den personificerede
Glæde over Livet, og denne er et Element i
Saligheden».

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:58:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bgessays/0165.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free