Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Da Valdemar ved Forliget med Holstens Grever
lover ikke at tage sig af Ebbesen, er han i
Ingemanns Øjne dømt. Digteren nævner ham
neppe uden et Ukvemsord.
Endog at Valdemar efter almindelig Fyrsteskik
indgik et politisk Ægteskab, benyttes som
Anledning til at sværte ham: «Ydermere» —
læser Svend Trøst — «skal Hertug Valdemar
af Slesvig give Junker Valdemar af Danmark
sin Søster Prinsesse Helvig tilægte og Medgiften
være 24000 Mark lødigt Sølv.» — «Her drives
altsaa ikke blot Handel med mig og min Ret
som Fyrste og Menneske», udbryder Prins Otto,
«men selv med en værgeløs Dames Lyksalighed
og med det hellige Ægteskabs Sakrament.» —
Saamegen Pathos, fordi Valdemar tager sig en
Dronning og faar Medgift!
Ja selve Bryllupsfestligheden bruger
Ingemann til at bibringe Læseren en nedsættende
Forestilling om denne Konge, den eneste af
Danmarks, der forstod at anvende List og
Forstillelse i et politisk Øjemeds Tjeneste. I
Bryllupsskaren rider ved Siden af Valdemar Henning
Podebusch og i Dronningens Følge Jomfru Tove.
«med det raske, men letfærdige Væsen, der
stundom betragtedes af den muntre Brudgom
med et meget kjærligt Blik.» — «Gud hjælpe
os for Herskab, vi faa», mumler Svend Trøst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
