Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sammenlign nu den gamle Text: Sulamith,
ene, drømmende: «Det er min Elskedes Stemme.
Se, der kommer han, springende ned fra Bjergene,
skridende over Højene. Min Elskede ligner en
Raabuk eller en ung Hjort. Se, der staar han
bag Muren, spejder gjennem Vinduesgitret. Han
siger til mig: Staa op min Veninde, min Dejlige
og kom ud! Thi se, Vintren er forbi, Regnen
har hørt op, Skyerne er borte; Blomster spire
op af Jorden, Sangens Tid er kommen, Turtelduens
Røst er hørt i vort Land. Figentræets
unge Skud begynde at rødme, Vinstokkens
Blomster dufte. Staa op min Veninde, min
Dejlige og kom!»
Det er som Klangen af det rene Guld mod
Lyden af hvislende Papirspenge.
Lad det være naturligt og undskyldeligt,
at Ingemann savnede al Sans for Skjønheden i
Sulamiths Begejstring for sin Elskede som
Menneske! Hvor Kvindekoret spørger hende, hvad
han har forud for Andre og hun jublende
begynder: «Min Elskers Hud er hvid og rød.
Man kjender ham blandt ti Tusind. Hans Hoved
er fint Guld. Hans Haars Lokker er bøjelige
som Palmen og sorte som Ravnen» eller hvor
hun ikke mindre henrykt slutter: «Fra hans
Gane kommer sød Duft; hele hans Skikkelse er
Ynde. Saadan er min Elskede, saadan er min
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
