Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ingemann: «Til Karmel mit Blik gjennem
Taager foer. — Til dit Hovedhaars Slør fløj
Tanken. — Din Højhed [Højhed!] jeg mindes,
hvor Palmen groer. — Om dit Bryst jeg drømmer,
hvor Druen svulmer paa Ranken. — Jeg trykker
til Palmen mit hede Bryst [han omfavner Træerne!]
— og jeg kryster den modne Drue, — jeg
drømmer endnu om vor Elskovs Lyst. — O, men
aldrig slukkes i Sjælen Lynblikkets Lue.»
Enhver Kommentar er her i Grunden overflødig.
Den Art Drømmedigtning dømmer sig
selv.
Dog Ingemanns Misforstaaelse og Forvridning
af Højsangen naaer sit Højdepunkt, hvor
den gamle Mesterdigtning naaer sit.
Da Sulamith har gjenvundet sin Hyrde, da
Kongen, som vilde kjøbe hendes Kjærlighed er
afvist én Gang for alle, udbryder hun i disse
berømte Ord:
«Sæt mig nu som et Segl paa dit Hjærte,
som en Ring paa din Arm! Thi Kjærlighed er
stærk som Døden; Lidenskaben er ubøjelig som
Underverdenen. Dens Gløder er brændende
Brande, Jahves Ildpile.
«Vandfloder kunne ikke slukke Kjærligheden,
Strømme ikke kvæle den. Hvis et Menneske
vil tilkjøbe sig Kjærlighed for al sin
Rigdom, høster han kun Ringeagt.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
