Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
han hjem, sad der et fint, nonneagtigt Væsen,
hans Hustru, og malede Roser og Liljer eller
Billeder af den hellige Historie». Sorøes
Klosterluft sneg sig ind i hans Sjæl.
Man forestille sig dette Liv. Han er
fremmed for Verden; han lever ikke i sit
Aarhundrede. Han fører det uskyldige Liv, som
Middelalderens frommeste Munke førte. Thi
den Smule Ægteskab, han var stedt i, gjorde
næppe stor Forandring. Han elskede og lød
sin Konge, som Munken sin Prior.
Man tænke paa en Munk med et Talent,
én, som kunde male, Fiesole f. Ex. Han tager
aldrig sin Pensel uden først at gjøre Knæfald
og holde Bøn; han retter aldrig Noget; det er
blevet saadan ved Guds Vilje. Saaledes troer
Ingemann paa Inspirationen. Som Fiesole aldrig
studerer en nøgen Model, saaledes Ingemann
aldrig Virkeligheden.
Og han skriver som hine Munke malte.
Guld og Skarlagen, smukke Farver paa Stoffer
og Dragter glæde ham som Munken, der
illustrerer en Messebog eller Bibel, og for hvem
det gjælder om at faa Helgenen til at lyse og
glimre. Store Scener lykkes ikke godt. Er
der mange Personer, ser man, de ingen Legemer
have under Kaaberne. Men det lyriske Digt,
der svarer til det fromme Udtryk; den ædle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
