Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Straalestøtter underfuld — sig Borgen spejler i
Havet». Han har set det; ellers kunde han
ikke skildret det saadan. Der var den
Simpelhed i hans Sind, der førte ham tilbage til den
kristelige Mythedannelses første Tider. Og
derfor har han forstaaet de simpleste, mest enkelte
Livsfænomener som ingen anden dansk Digter:
Morgen og Aften. De have deres kristelige
Sanger i ham som deres hedenske i Shelley.
Hans Morgen- og Aftensange er uforgjængelige.
Hvilken mystisk Morgenjubel i Søndagmorgen-Digtet:
«Nu ringe alle Klokker i Sky — det
kimer i fjerne Riger», og hvilken utrolig
Morgenfriskhed i den berømte Strofe, som begynder:
«Nu vaagne alle Guds Fugle smaa, de flyve fra
Reden og sjunge».
Der er heri noget lige saa skjønt og
enestaaende som i en Vedahymne eller en gammel
hebraisk Psalme — et fuldtklingende Udtryk
for en barnlig og ægte Følelse. Men en Følelse
er en Sag, som har en indre Uendelighed, og
som i Reglen ikke kan gjenfrembringes, naar
den historisk er svundet. Ingemann har forstaaet
at gjenfrembringe den i dens Oprindelighed. Alt
er her naiv Mystik, ingen dybsindig og ingen
aandedrætsbesværende Mystik, men den serafiske
Mildheds Synsmaade og Følemaade. Engle og
Fugle og Børn er malte i lille Maalestok paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
